Vi mødes i det grønne

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​"Vi mødes i det grønne" er et kommunalt, borgerdrevet områdefornyelsesprojekt. Bornholms Regionskommune driver og udfører projektet i tæt samarbejde med by-, borger- og idrætsforeninger i de fire bornholmske byer Aarsballe, KlemenskerNyker og , som til sammen går under navnet 4-KLØVER-KLYNGEN.​​

"Vi mødes i det grønne" - ni nye mødesteder i naturen

Projektet indebærer, at der i løbet af 2025 kommer i alt ni nye mødesteder i naturen og i landskabet omkring de fire byer, AarsballeKlemenskerNyker og . I deres arkitektoniske udformning vil de nye mødesteder fremhæve det enkelte steds kvaliteter og tage udgangspunkt i naturværdierne i området.

Projektet har også fokus på de stier og mindre veje, som allerede i dag i en vis udstrækning forbinder mødestederne. Det skal gøres nemmere og tryggere at færdes for både unge, ældre og dem midt i mellem.

Bedre skiltning og vejvisning skal hjælpe borgere og gæster til, hvordan de kan komme omkring i området og få øje på oplevelser og værdier.

"Vi mødes i det grønne" skal synliggøre kultur- og naturværdier og landsskabskvaliteter i og omkring klyngens byer. Det skal bidrage til at styrke livskvaliteten og sammenholdet blandt borgerne ved at inspi​rere flere til at benytte de udendørs mødesteder og gøre brug af den nære natur til samvær og bevægelse i dagligdagen.